Vores hjem viser vores personlighed. Et hjem er ikke bare fire vægge med lidt praktiske møbler, så man kan leve og være. Det er der, vi skal føle os hjemme, kunne slappe af og lade op. Vores hjem skal derfor afspejle, hvem vi er som mennesker. Dette er ikke en ny tilgang til indretning. Indretning viser i høj grad, hvilke værdier man har, og det bliver tydeligt for gæster i hjemmet, at man er bevidst om nogle ting.
Bæredygtighed i indretning
Mange er blevet bevidste om bæredygtighed i den seneste årrække, og dette afspejler sig også i hjemmet. For nogle handler det om plastikforbrug, for andre om at man handler genbrugsmøbler. Men i alt dette har vi fortsat for øje, at vi gerne vil, at vores hjem ser indbydende ud. Vi tænker derfor også over, at det er stilrent og viser personlighed. Et af de steder, hvor vi kan blive splittet mellem bæredygtighed og æstetik, er ved valget om solcelletag. Et solcelletag er i manges øjne ikke det kønneste at have placeret på taget. Det fanger blikket i samme sekund, man kigger på bygningen, og det er derfor for mange ikke en æstetisk investering. Men alligevel vælger flere og flere at købe et solcelletag. Og det er på mange måder også bidragene til ens udtryk i hjemmet. For i samme øjeblik man ser, at nogle har solcelletag, ved man også, at de er klimabevidste. De er opmærksomme nok på miljøet til at forholde sig til det, og handle på det. Samtidig er de økonomisk bevidste, fordi et solcelletag udstråler en økonomisk investering, som ikke alle mennesker laver. På den måde kan et solcelletag underbygge den personlighed, som man ønsker at have i hjemmet. Og selvom det måske ikke er æstetisk behageligt at kigge på, så er det jo heldigvis på ydersiden af huset. Det vil sige, at man fortsat har frie tøjler til at styre indretningen på indersiden af hjemmet, uden at ens solcelletag påvirker dette.
Investering i solcelletag
Et solcelletag er en stor investering. Det betyder også, at man skal have gennemtænkt det, inden man vælger at købe det. For man skal have et overblik over, hvor stort et energiforbrug man har, og om det giver mening at få energien fra sit eget solcelletag. Netop fordi det ikke er det æstetiske argument, der er årsagen til, at man får solcelletag, bør man derfor have forholdt sig til om investeringen faktisk holder. For det giver et endnu mere misvisende indtryk af hjemmet, hvis man har valgt at investere så meget i noget, som egentlig ikke er en fordel for økonomien i hjemmet. Man skal derfor tænke sig om, inden man investerer i solcelletag.