Om Arje Griegst
Fortryllende, utraditionel, forførende, skræmmende, gotisk og organisk. Tankevækkende, smuk, eksklusiv og fantasifuld. Hvem du end viser et smykke af Arje Griegst, så vil de beskrive hans værker på mange forskellige måder. Mange forskellige ord og mærkater passer til hans værker og det er måske også det, som gør hans arbejde så vanvittigt interessant. Det er meget forskelligt, hvordan beskueren ser hans smykker. Nogle ser dem som skønne, andre ser dem som væmmelige.
Arje Griegst blev født i 1938 og døde i 2016. Han var en dansk guldsmed som blev uddannet hos den kendte Just Andersen og hans smykker er i dag efterspurgte i hele verdenen.
Arje Griegst formgav ikke kun smykker, men arbejdede for eksempel også for Royal Copenhagen, hvor han skabte stellet Konkylie. Konkylie er inspireret af havet og dette er man heller ikke i tvivl om, når man ser de konkylie- og muslingformede dele. Arje havde altid været glad for havet og derfor var det nærliggende for ham, at formgive og drage inspiration ud fra dette. Temaet omkring havet er da også et Arje Griegst’s varemærke.
Han udført også arbejde for Holmegaard Glasværk, hvor han formgav glasserien ”Xanadu”. Xanadu er lavet i krystal og passer til Konkylie stellet, idet glassenes form er vredet, lidt ligesom konkyliens form.
I sin tid hos Georg Jensen formgav han også bestikket ”Spira”. I bestikket ser man igen den svungne og drejede form, som også indgår i glassene Xanadu og spisestellet Konkylie.
Foruden ovenstående har han i sit eget værksted produceret guldsmykker, kandelabere, lysestager og meget mere.
Arje Griegst’s værker har været udstillet på Metropolitan Museum i New York og Danmarks Dronning Magrethe har desuden også båret Arje Griegst’s smykker. Heriblandt forskellige smukke diademer.
Hvor kan jeg købe Arje Griegst’s design?
Hvis du gerne vil købe Arje Griegst smykker, så kan det være virkelig svært. Der er ikke så mange og der er mange om buddet. Det er nok lettest at få fat i smykkerne på en auktion. Bruun Rasmussen auktioner har blandt andet haft dem til hammerslag ad flere omgange.
Det er lidt lettere at få fat i spisestellet Konkylie. Da Konkylie stellet var i produktion, var det også muligt for den brede befolkning at købe det. Derfor findes der flere dele til salg, end af hans smykker. Der findes flere antik butikker som har Konkylie stellet – og ellers kommer det også på auktion med mellemrum. I øjeblikket er det ret kostbart, så du skal være forberedt på at betale en god pris for det.
Det samme kan siges om Holmegaard glassene Xanadu. Disse er også mere tilgængelige end smykkerne, idet glassene var til at betale, for den brede befolkning. Glassene findes også hos antik butikker men kan også findes på auktion ind i mellem.