Der var engang hvor et ur var en stor hvid skive med sorte tal og visere. Og så skulle det helst tikke rigtig, rigtig højt. Hvis det stod hos dine bedsteforældre så det fint og antikt ud, og så slog det højt en gang i timen. Det var i øvrigt også før digitalure rigtig var en ting.
I dag er der mange i den yngre generation, som ikke kan finde ud af at aflæse tiden på et gammeldags ur. Det er ikke længere nødvendigt med et armbåndsur, og de fleste der har et, er enten iført et smartwatch af en art, eller et noget dyrere ur. Armbåndsuret er desuden blevet gjort overflødigt idet de fleste af os altid har en telefon på os.
Uret på væggen
Men det skal slet ikke handle om armbåndsure – det skal nemlig handle om vægure og hvor stor betydning de har haft for os gennem tiden. Der var engang, hvor vægurene hang på alle vægge i butikker, på skoler og især på arbejdspladser. Her taltes sekunderne til det var på tide at komme ud i friheden igen, og de lidt ældre af os kan sikkert huske nærmest at holde vejret, til viseren nåede hen til fritid og klokken lød.
Urets historie
De første ure, hvis man kan kalde dem sådan, menes at være solurene, som egypterne brugte allerede engang f.Kr. Mange tror fejlagtigt at timeglasset er næsten lige så gammelt, men i virkeligheden er det første gang brugt omkring 1300-tallet. I Kina brugte man engang stearinlys med markeringer på, til at vise tiden der gik – altså formentlig forløberen til vores kalenderlys.
Det første mekaniske ur, der dog ikke viste timer og minutter, blev formentlig opfundet i 966. Det ældste, stadigt-fungerende ur er at finde i Salisbury, og det blev lavet omkring 1386.
Moderniteten indtræffer
Det er først de sidste 20-30 år, at vægurene for alvor er blevet moderniseret. Efterhånden som teknologien avancerer og dermed giver mere kreativt råderum, er urene og deres form også blevet udfordret. Et ur behøver for eksempel ikke længere at være rundt, og behøver desuden ikke larme hvert sekund, og minde alle om at tiden langsomt går.
Urmagerne, som man ellers kunne frygte snart var et uddøende folkefærd, har da også stadig nok at se til. Hvor de før i tiden beskæftigede sig primært med bornholmerure og lommeure, skal de i dag i stedet være tekniske eksperter og kunne fikse alt fra armbåndsure til store vægure af alle former og farver.
Fornyelse og modernitet er altså ikke altid en skidt ting, og et vægur behøver ikke overhovedet være en praktisk foranstaltning i dag. Det kan sagtens være noget så simpelt som stilet pynt, som udelukkende hænges op for at syns skyld.