Vis din personlighed i sneakers og malerier

Vores hjem er et af de steder, hvor vi bruger allermest tid. Selvom vores hverdag har ændret sig meget igennem de seneste halvtreds til hundrede år, og vi bruger væsentlig mere tid udenfor hjemmet, har de fire vægge stadig krav på det meste af vores tid. Hjemmet skal derfor være indrettet, så man har lyst til at bruge tid der. Det skal være hyggeligt og hjemligt. Så man kan lade sig omslutte af sofaerne, og bliver omfavnet af genkendeligheden. Der er dog stor forskel på, hvad der skal til, før mennesker føler noget som hjem. Der er måske nogle overordnede træk, som går igen. Som genkendelighed, og det ikke at skulle lede håbløst længe efter ting, fordi man faktisk ved, hvor de er. Men selve indretningen er lige så forskellige som menneskene, der bor i hjemmet. Den personlige stil har i mange år været i fokus, når man talte indretning. Det var ikke nok at følge de seneste trends. Man skal også indrette sig, så dem, der kommer ind, kan se personlighed i hjemmets indretning. 

 

Kender du typen?

En af de programmer, som har været med til at understrege sammenhængen mellem personlighed og indretning, er ”Kender du typen?”. Programmet handler om, at nogle bliver vist rundt i en kendt persons hjem, hvorefter de skal gætte, hvem der bor der. 

I løbet af programmet dykker man ned i nogle af de ting, der adskiller dette hjem fra andre hjem. Det som viser personlighed. Værten viser selv de mindste detaljer, som kan pege på, hvem der ejer hjemmet. Selv sneakers kan afsløre personlighed. For på samme måde, som vi indretter vores hjem på, sådan forholder vi os også til vores påklædning og tøjstil. Det er nemlig lige så afslørende for personligheden, hvilke sneakers man har på, som hvilket maleri man har hængende derhjemme på væggen. Sneakers er en del af det, som fuldender vores outfit. Det er derfor også muligt at have et helt almindeligt, basic outfit på, men som idet det bliver toppet med et par limited edition sneakers, afslører enormt meget personlighed. 

 

Sneakers eller malerier?

På samme måde, som vi indretter vores hjem, klæder vi os også, så det afspejler vores personlighed. Tendensen, som afslører, at vi gerne vil vise vores unikke sider frem, er altså ikke kun at finde i det maleri, som vi hænger på væggen. Det er også tydeligt i vores valg af sneakers. På den måde kan man se en sammenhæng mellem indretning og valg af påklædning. Sneakers er ikke længere bare sneakers, men skal i stedet kunne vise din personlige stil og udtryk. På samme måde skal maleriet i stuen ikke være en tilfældighed, eller det som alle andre også har hængende. Det skal vise din personlighed. 

Rul til toppen